1941

Tilbage i Horsens begyndte vi at lave illegale blade, det vil sige, vi var ikke så organiserede på dette tidspunkt, så det var mest enkelte blade med små budskaber og hjemmelavede postkort, lidt ala små satire tegninger som vi så sendte til os selv eller andre uden afsender navn, på den måde spredtes der en form for modstand, fordi alt blev gennemgået af tyskerne, de ville på den måde opdage at der var en modstand i den danske befolkning. Vi solgte også disse postkort, for på den måde at skaffe støtte til modstands arbejdet. Mit officielle arbejde på dette tidspunkt var i Hedeselskabet i det der kaldtes det flyvende korps, som plantede læhegn rundt om i Jylland, jeg arbejdede derfor tit langt fra hjemmet, så postkortene kunne komme langt omkring.
I det flyvende korps, kom jeg som sagt langt omkring i Jylland, hvor jeg og forskellige arbejdskammerater fik fritiden til at gå med at irritere Tyskerne, vi lavede nogle forskellige auktioner i form af ildspåsættelser og andre former for hærværk, men ikke noget der kunne forbindes med rigtig sabotage. Samtidig med mit arbejde lavede jeg også en registrering af hvad Tyskerne lavede de forskellige steder jeg kom i Jylland, på dette tidspunkt af besættelsen var der ikke rigtig noget der var organiseret, men vi var så småt startet med planlægningen af det der senere skulle blive den egentlige sabotage, men det var først meget senere det hele blev rigtigt sat i system.


Hjemmelavet postkort der skulle have til formål at indsamle penge til sabotage arbejde.



Søndag d. 22/6-1941 var dagen hvor det Nazistiske Tyskland angreb Sovjetunionen og der gik rygter om at alle kommunister i Danmark skulle arresteres, det var selvfølgelig noget vi talte om, men min far mente ikke det ville få direkte betydning for os. Men allerede sidst på dagen hvor vi var samlet til middag hjemme hos mine forældre i Frederiksberggade 20 i Horsens, fik vi pludselig besøg af det danske sikkerheds politi. Der kom to biler fyldt med betjente og stormede huset, og det gik ikke stille for sig, de ragede alt ud af reolerne og roede hele vores hjem igennem. Det de ikke tog med sig lod de bare ligge og flyde, de arresterede min far og kørte bort.
Vi var chokkerede og blev også ret gale over den behandling vi fik af det danske politi.
Min far blev herefter interneret i Horserød sammen med 294 andre Kommunister, men blev løsladt d. 17 februar 1943 på grund af sygdom, hvilket der var mange andre der også gjorde.
Det lykkedes også for ca. 90 fanger at flygte, før de resterende ca. 150 kommunister fra Horserød lejren blev overført til KZ-lejren Stutthof, hvor 22 mistede livet.


Hele min Far´s dagbog fra tiden i Horserød kan findes ved at klikke på billedet herunder.



Harmen mod besættelsesmagten blev ikke mindre af denne episode, hvor min far blev arresteret og netop derfor var det også på det tidspunkt hvor vi gassede op for modstanden i mod tyskerne. Min lillebror Steen og jeg lavede en del hærværk og ildspåsættelse sammen med Verner Høj Nielsen. Verner var yngre end mig og havde gået i skole med min lillebror, han var derfor kommet i vores hjem gennem lang tid, og for ham var det naturligt at medvirke i det vi lavede. Jeg kom senere i KZ-Lejr med Verner som blev meget syg af opholdet og døde efter hjemkomsten af Tuberkolose, men mere om det senere.


Min lillebror Steen Lykkeberg skrev i 80´erne bogen “Nu løber vi linen ud.....”
Bogen kan læses her på siden ved at klikke på billedet herunder


1942